Arresø Bed and Breakfast

Arresø Bed and Breakfast

Arresøgårds Alle 1, Ramløse - 3200 Helsinge

  • Velkommen til Arresø Bed and Breakfast

    B&B i Nordsjælland i landsbyen Ramløse mellem Helsinge og Frederiksværk nord for Hillerød. Tisvildeleje, Troldeskoven og Liseleje ligger nær ved.

  • Husets morgenmad

    Husets morgenmad består af kaffe/te, brød, smør, pålæg, ost, juice og æg. Hvis I foretrækker at overnatte uden morgenmad, er I også velkomne til det.  

  • Udsigt over Arresø

    Isen ses svagt i baggrunden. En ferskvandssø som Arresø fryser meget let til. Blot få graders frost giver et tyndt islag. Lyset fra isen er imponerende flot.

  • Badebro ved Arresø

    Efteråret slider meget på broen, og det er nødvendigt at tage den op hvert år. Bemærk rørskovens rødlige skær; vandet skinner smukt på denne årstid.

  • Ramløse kirke set fra Søkrogvej

    Kirken stammer fra slutningen af 1100-tallet. Det er en usædvanlig smuk middelalderkirke. Kirken er meget synlig, når man nærmer sig byen fra vest.

  • Kæmpehøje i landskabet

    Kæmpehøje præger landskabet omkring Ramløse. Byen har omkring 15 af disse bronzealderhøje. Der er fundet guldskatte rundt om nogle af dem.

  • Gæsterne er velkomne til at benytte stuerne

  • Hvilende rådyr i engen nord for Ramløse

    Antallet af rådyr i området er støt stigende. Dyrene er meget aktive ved solopgang og solnedgang. Der er også meget store mængder kronvildt omkring Ramløse.

Velkommen til Arresø Bed and Breakfast

Billig B&B overnatning i Ramløse/Helsinge i Nordsjælland (nær Hillerød). 250 kr. pr. gæst i døgnet. Små børn gratis. Morgenmad ikke medregnet; 50 kr. pr. person. Ring til (+45) 61 50 50 50. Email: tjornebakken@privat.dk

Arresø Bed and Breakfast tilbyder billig overnatning i det naturskønne Nordsjælland.
Også B&B for håndværkere.

Vi ligger i landsbyen Ramløse midt mellem Helsinge og Frederiksværk, 23 minutters kørsel fra Hillerød og blot få hundrede meter fra Arresø og Ramløse Marina. Der er under 10 minutters kørsel til skov og strand. Her kan I opleve Tisvildeleje og Liseleje med nogle af Danmarks bedste badestrande, Troldeskoven og ikke mindst Tisvilde Hegn med dets rige dyre- og planteliv. Der er mange vandre- og cykelstier i området og en stor idrætshal nær ved.

Vi leverer rene håndklæder og sengetøj, og hvis det ønskes også morgenmad (50 kr. pr. person). Der ligger en stor Netto med lange åbningstider oppe ved hovedgaden i Ramløse. Derudover er der rige indkøbsmuligheder i Helsinge og Hillerød. Du/I er velkommen til at anvende køkkenet efter aftale og slappe af i opholdsstuen, på terrassen eller i haven.

Vi taler flydende engelsk og forstår tysk. Huset er røgfrit inden døre. Normalt beder vi om indtjekning i tidsrummet kl. 15 – 18. Andet kan aftales. Udtjekning skal foregå inden kl. 12 på afrejsedagen.

Faciliteter

  • Bed linen and towels
  • Breakfast (50 kr.)
  • Access to garden/patio
  • Brug af køleskab
  • Wi-Fi
  • Use of kitchen by agreement
  • Adgang til vaskemaskine efter aftale
  • Gratis parkering
  • Adgang til tørretumbler efter aftale
  • Opvaskemaskine